da formanden for hans parti, Bondevennerne, rotter sig sammen med godsejerne om at udnytte situationen efter den tabte krig i 1864 til at snigløbe grundloven. "Men naar nu det ene svigtede, naar Føreren, som han havde stolet paa og trofast fulgt gennem tykt og tyndt, naar han pludselig svigtede de fælles Idealer, sagde Ja, hvor han før sagde Nej, solgte Folkets Førstefødselsret for en Ret Linser - ja Linserne var han endda blevet snydt for", tænker han. De reaktionære kræfter vinder det, de tabte udadtil ved det militære nederlag, ved atter at overtage magten - hjulpet af overløbere fra det demokratiske parti. I bogens sidste afsnit taler væveren med en håndværker, der har været i England og kan fortælle om den nye socialistiske bevægelse. Det er bitterhed og harme i skildringen af væverens skæbne, men også et gryende håb og en tro på, at demokratiet vil sejre, blot folket hele tiden kæmper for det.