Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice. Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd. Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.