Denne bog handler om hvaludstillinger i perioden 1548 til foråret 2014 inden for det nuværende Danmarks grænser. Før dampmaskinens indtog i 1800-tallet er det svært at give en entydig definition af en hvaludstilling. Det skriftlige kildemateriale berører desværre kun undtagelsesvist hvalernes forevisning, og ikke en eneste gang nævnes det, at hvalejerne har forlangt entre af de tilstrømmende tilskuere. Alligevel afslører kildematerialet en hel del om tidens hvalsyn, og den betydning en fremmed hval blev tillagt. Efter 1800 opstod en decideret hvaludstillingsindustri i Danmark, hvor foretagsomme, fortrinsvis ikke-hvalkyndige spekulanter begyndte at udstille og turnere med nogenlunde intakte hvalkadavere. Sådanne udstillinger kan defineres som en forevisning af en ikke-skeletteret, afdød hval mod entre med det altoverskyggende formål at tjene penge. Dette formål hindrede ikke hvalejerne i at markedsføre udstillingerne som pædagogiske foretagender, der skulle fremme befolkningens og især ungdommens kendskab til havets giganter.