hvordan, ved man ikke.

Arne Herløv Petersen skriver i et efterord om sin biografiske metode: "Hovedkilderne til bogen er Morten Nielsens breve og dagbøger samt biografier, øjenvidneskildringer, avisartikler og materiale fra arkiver. Hvede er en collage-roman, hvor materiale fra kilderne i oprindelig eller ændret form er flettet sammen med fiktivt stof. Bogen foregår under besættelsestiden, en tid hvor vi har uendelige mængder af kilder, så man skal så vidt muligt vælge dem med skønsomhed. Når man skriver om faktiske begivenheder, kan man ikke lave om på fortiden. Men man skal anvende kildekritik og ikke uden videre godtage alt, hvad man finder i en kilde. Når man skriver en bog, der handler om personer, der faktisk har eksisteret, skal man i reglen beholde replikker, der er gengivet ordret. Da denne bog handler om digtere, mennesker der bruger ord med omtanke, skal man også tage hensyn til, hvordan de har formuleret de forskellige begivenheder i breve eller dagbøger. Men hvis det er en roman, man vil skrive, må man tilføje alt det, der ikke står i kilderne. Hvordan lyset faldt i stuen lige den eftermiddag, hvad de fik at spise, hvordan de dansede."

Netop lyset, replikkerne og fortællingen fra besættelsestidens København, som Arne Herløv Petersen genskaber med overbevisninger, sender læseren direkte ind i et spændende og levende tidsbillede og en fortælling om en følsom, ærlig og søgende ung digter, der døde alt for tidligt, og den kreds af venner, digtere og modstandsfolk han bevægede sig i. Store dele af fortællingen er således dedikeret til personligheder som Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Ester Nagel og Sonja Hauberg. Bogen er desuden forsynet med en fyldig litteraturliste med kilder til Morten Nielsen og de øvrige digteres liv og værker samt besættelsestiden som sådan.