STØVSUG MINE GULDKORN

Hvedekorn 1, 2021, det første i vores andet århundrede som poesiens førende og uundværlige tidsskrift, slutter med at mindes digtere, der alt for utilladeligt tidligt er gået bort. Mette Zerlang, en sand Hvedekornsdigter, der gennem ti år trofast publicerede sine bandsat legesyge og vrængende tekster i blader, nåede lige at sende og få antaget en nyn stærk ladning, betitlet ”Pjankeværk”, før hun pludselig ikke var her mere. Katarina Lewkovitch har skrevet et hengivet mindedigt om Simon Grotrian, og Kliché-medlem og Souvenirs-bagmand Nils Torp er i sine gemmer faldet over en kort og kostelig sangtekst, han i sin tid skrev med Pia Juul, som poesien og dens elskere heller ikke kan forstå ikke er her mere. Billedkunstneren Gry Bagøien debuterer som digter med en lang, bævrende og bevægende suite om den elskedes ulykkelig død og om hans og hendes udødelige kærlighed. En anden og yngre debutant Yasmin Mina Sliai, født akkurat i 2000, præsenterer en fantastisk, nærmeste elektrisk rodet bunke digte, der stikker af stort talent.

Digtere dør, skandaløst nok, men heldigvis fødes de også hele tiden, som dokumenteret af hvert eneste nummer af Hvedekorn.

Og sjældent har poesienværet smukkere og mere præcist akkompagneret end i dette nummer af Ester Fleckners blåt vibrerende træsnit.