Hvedekorn 2/ 2018, påbegyndes med en korrektion af en 60 år gammel fejl: Det fremgår af det nys udkomne overflødighedshorn med Inger Christensens efterladte, at Hvedekorn refuserede en bunke fremragende digte fra hendes hånd fra omkring 1960. Med tilbagevirkende kraft er disse digtes refusion nu fortrudt og tilbagetrukket og et af dem, ”Frostkrystal”, står nu OMSIDER – med venlig tilladelse fra digterens søn Peter Borum – at læse i bladets spalter, som det for fanden hele tiden var meningen.

Inger Christensens står skulder ved skulder med en 56 år yngre digter, Anne Mari Borchert, der med alskens digitalt bling, herunder links til søde dyr-videoer, skriver en både øm og sjov ode til venskabet under titlen (og genrebetegnelsen) ”Chatter lykkeligt med M”:

”Jeg var en del på Tinder og sendte M screenshots af mænd på Tinder, så hun kunne give mig de skrappeste vurderinger, sendte hende fx en profiltekst af en svensk person som var vild med marxistisk teori og champagne og som så sød ud// M: NEJ! Inga marxistkillar!”

Og Anne Mari står skulder ved skulder med endnu yngre Johanne Kirkeby, der taler sit hel eget hyper-moderne og ærke-poetiske mæle:

”Hun tager imod narrativet/ Hun udvider krat/ Grene bøjer sig for ferskner/ Ferskner drukner i juice/ Marengs tørrer ind/ Væske i en ørken”

Og sådan fortsætter det med den gode poesi op og ned af årgangene med stop i både 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, indtil nummeret triumferende ender med en sang af Line Knutzon, født 1965, til et lille, nyt menneske ved navn Samuel med følgende vigtige morale: ”bliv ved at være et barn/ så længe du kan/ eventuelt til du bliver en firsårig mand”

I Hvedekorn går alle aldre i ungdom 4 ever!