Det er den slags spørgsmål, som personerne i denne realistiske novellesamling stiller sig selv. Nogle af dem føler sig manipuleret af absurde regler. Andre gør drastiske ting i et forsøg på at finde en mening med deres liv. En lever uden for samfundet, en snyder sin chef og stilles til regnskab, en har skiftet identitet og frygter at blive afsløret. Og så er der ham, der gør sin død til et stykke konceptkunst.

-----    

Niels Martinov har tidligere fået udgivet to novellesamlinger i sit mangeårige forfatterskab, Den sidste passager og Min tid med Judy.   

Om Den sidste passager skrev Lokalavisen Frederiksberg: 

”Novellegenren er lidt forsømt herhjemme. Martinov gør med Den sidste passager sit til, at man som læser glæder sig over genren og dens muligheder.”   

Niels Martinov har gennem årene haft noveller i adskillige aviser og blade, herunder Politiken og Information, og han blev vinderen af den novellekonkurrence, som novellemagasinet 64 sider udskrev i sin tid.         

I S-toget hjem kommer Alberte til at sidde overfor en ung mor med sin søn. De snakker om den ferie, de skal på om et par uger. Eller, det er mest moren, der snakker. Og så skal vi op og gå i bjergene. Og så skal du prøve at surfe. Det ene og det andet. Det bliver vel nok sjovt, ikke? Og drengen, en spinkel fyr på højst 6, skynder sig at sige ja, men han er faktisk ret betænkelig ved det, der venter ham. Om han nu magter det. Hans mor er en af de der stærke, unge kvinder med masser af selvtillid, hendes søn er ikke nogen vindertype, han er en anden slags dreng, han har jævnlige mareridt om natten, og når han vågner op med et skrig, prøver han at dæmpe det med dynen, så hans mor ikke hører ham.    

Hun får ødelagt den dreng, ja, det har hun vel allerede gjort.”