I “Hvem har retten til mine smerter?” fortæller jeg om rejsen, som har bragt mig ud af mørket og ind i lyset efter mit livs katastrofer. Fra at have en hverdag med invaliderende fysiske smerter og ubehag pga uhelbredelig knoglemarvskræft, behandling og skader på min krop. Fra tilbagevendende mareridt og flashbacks fra traumer som pårørende til skizoaffektiv lidelse, med mentale overbelastningsskader til følge. Fra dyb sorg, skam og skyld efter min kære søns selvmord. Fra angst, melankoli, depression og selvmordstanker. Er jeg nu kommet til et sted, hvor de fleste dage er gode, og mange er dejlige.

Vejen dertil har været en daglig praksis, som bl.a. består af løb, meditation, yoga og cannabis som er en mild psykedelika, og ved behov har jeg mikrodoseret klassisk psykedelika som psilocybin og LSD.

I dag har jeg bragt mig selv derhen, hvor jeg går på arbejde og lever et meningsfuldt liv med megen glæde. Uden min praksis tror jeg at jeg havde været ulykkelig og på førtidspension.

Gennem en alternativ holistisk smertelindring med dyb selvomsorg har jeg fået et godt liv. Dette ønsker jeg at fortælle politikere og andre borgere om.

Bogen er en selvbiografi og et indlæg i den politiske debat for borgernes ret til selvbestemmelse i smertebehandling. Den er et nuanceret vidnesbyrd om potentialet i psykedelisk medicin som et alternativ til traditionel behandling, farmaka og ikke mindst psykofarmaka. Bogen er ikke en selvhjælpsbog eller en opfordring til at bruge pt. ulovlige stoffer.