Hver dag er et comebackdigteaf Peter H. Olesen

Ordleg til inderlommen

Peter H. Olesen digter 'legende let og begavet' i denne handy samling, der kredser om 'tab og savn,' men også leverer 'helt hverdagsagtige iagttagelser.' Digtene emmer af stille humor og leger med fingerfærdigt med ordene, som når han han i nonchalant bemærker, at 'Nej, jeg er ikke avantgarde / jeg er bare sakket / så langt bagud / at de forreste / har indhentet / mig (og nu, nu overhaler de.) Og jeg nænner ikke / at fortælle dem / at vi løber / i ring.' [Kort referat]

PHOesi

Ny digtsamling med mild melankoli, hvor forfatteren 'sukker sirligt over hverdagene, men besværger bandsat døden'. Bogen indeholder blandt andet direkte og drilske replikker til både Dan Turèll og Frank Jæger, et rørende – på en cool, håndfast måde – digt om forfatterens afdøde far samt et gedigent bud på et digt, skabt ud fra Henrik Nordbrandts berømte november-digt. Forfatteren er hele tiden mildt melankolsk og overbærende ironisk over for alt og alle. Som anmelderen før har påpeget: 'Jo mere koncis og vittig, han er, jo bedre, mere adstadig og lommefilosofisk, jo mere søvndyssende.' [Kort referat]

Jeg er en gråspurv – ingen stær

'Peter H. Olesen skriver sig unægtelig ned i nærheden af næsten ingenting' med denne fåmælte digtsamling, hvor ordene er sparsomme, enkle og hverdagsnære: Døden samt 'sødmælk, spejlæg og indkøb i Aldi.' Han spørger selv: 'Hvor lidt patos / kan man fodre / digtet med / så det lige akkurat / overlever / og stadig / kan kaldes / digt?' Olesens digte overlever fint og 'måske står de netop så stærkt, fordi forfatteren er så god til – også i digtene om døden – at dosere patos så præcist.' [Kort referat]

Både godt og skidt

De bedste digte i Peter H. Olesens anden digtsamling er rigtig gode. De er båret af indre nødvendighed og formår at engagere læseren. Imidlertid er der også en del ret ligegyldige tekster, hvor forfatteren har slækket på ambitionerne og stiller sig tilfreds med lidt pjanket smartness. [Kort referat]