havørreder. Hver dag var et nyt håb. Han vidste ikke, om det var den dag, deres verdener skulle mødes.
lystfiskeri, til ødelagte landskaber med udrettede vandløb og elmaster og forurenede
kyststrækninger. Men også en bevægelse ind i litteraturen og historien om, hvordan vi mennesker har tænkt vores relation til den våde verden og alle dets væsner. Han bliver ført gennem vandets mørke kulturhistorie fra havenes skabelse, de første egyptiske lystfiskere, den engelske adels voldelige og brutale omgang med natur og mennesker og frem til nutidens forandrede natur med destruktive faunaforureninger i fiskenes tegn. 
Jagten viser ham ind i en kompliceret fortælling om, hvad det er, vi gør og siger, når vi forbinder os til naturen. Undervejs erkender han, at biodiversitetskrisen er langt ældre, end vi tror.

Victor rejser på reportage rundt i Danmark, hvor han møder mennesker for hvem, fiskene betyder alt og for hvem det at fiske er en øvelse i håb. Ikke blot et håb om at fange fisken, men et håb om, at den natur, som de elsker, skal blive ved med at bestå.

”Fiskere må håbe på kontakt med det, de ikke kan se, det, der er uvist. Ligesom man må håbe og forestille sig en fremtid. Det er det, der gør fiskeriet til sådan en smuk prisme at se livet igennem. Tro på håbet, forlig dig med det bristede.”