en grundig gennemgang af H. C. Andersens romaner, artikler om Jakob Knudsen, om Viggo hørup og polemiske indlæg mod Bjørn Poulsen og Knud Poulsen. Bogens hovedtema er dog forholdet mellem den enkelte og samfundet.
I et indledende kapitel tages der afstand fra de „konservative“, der ængstes for det nye og anser menesket for at væsen, der ikke kan forbedres af sociale forbedringer, men også fra de „progressive“, der anser mennesket for en funktion af den sociale udvikling. I jo højere grad de hidtidige sociale problemer trænges i baggrunden, trænger de psykologiske sig i forgrunden og bliver – i velfærdsdemokratiet – i sig selv et socialt problem. I en række kapitler – angsten for broderskabet, angsten for ligheden, angsten for friheden – analyseres misforholdet mellem demokratiets teori og demokraternes praksis: det indre er ikke fulgt med de ydre forandringer; det er bekvemmere at tage demokratiets ideer for givet end at tage dem på sig som givne opgaver.
Angsten for friheden kommer bl. a. til udtryk i angsten for det moderne åndsliv, der forekommer mange menneske- og samfundsfjendsk. Den fører menneskene til at lukke sig inde i ensidige livsopfattelser, og til at opretholde kunstige kampstillinger.
Hverken – Eller er et energisk indlæg i kulturdebatten, overalt præget af forfatterens sproglige oplagthed, ironi og humor.
"Villy Sørensen er den mest fængslende personlighed i dansk kulturdebat nu." – Jens Kruuse, Jyllandsposten.
"Sin generations bedst begavede tænker og skribent, også den klareste." – Anders Bodelsen, Ekstrabladet.
"Der er nøgternhed i Villy Sørensens domme." – Jacob Paludan, Politiken.
"Sammenspillet mellem døgnets og evighedens problemer er et af bogens smukkeste træk." – Thorkild Hansen, Information.
"En bog, der kræver indgånede læsning og mætter med kundskab." – Emil Frederiksen, berlingske Tidende.
"Der er brug for ham, både hvor der skal protesteres mod ældre illusioner og nyere former for angst for udvikling." – Henrik Neiiendam, Berlingske Aften.
"En analyse af samtiden og dens menneske, der i tankekraft og klarhed såvel som i den enestående formulering forgæves søger sin lige herhjemme." – Thomas Bredsdorff, Kristeligt Dagblad.
