rigtig nyde turen og vinke til forbipasserende. Det har de gjort mange gange før. Men lige denne dag falder de to børn af vognen i et sving.

Før ulykken indtraf, havde alle en forventning om, at han skulle følge i sin fars fodspor og overtage slægtsgården. Men i løbet af få sekunder kom Anders’ livsbane ud af kurs — og da han som 12-årig endelig vendte hjem, var det i kørestol. Da var den ubekymrede barndom for længst forbi.

Anders J. Andersens ualmindeligt ærlige og levende fortælling veksler mellem barndomserindringer og refleksioner over velfærdsstaten. Med en blanding af humor og alvor beskriver han de fem år, hvor han boede på hospitaler og genoptræningssteder langt fra hjemmet på Vestmøn.