det at blive omtalt som hvid får mange til at føle sig angrebet. Vi taler indigneret om, at vi er ‘farveblinde’, eller at vi er ‘opdraget til at behandle alle ens’, vi bliver aggressive eller sårede, hvorefter fokus hurtigt fjernes fra samtalen om hvides rolle i racismen og i stedet kommer til at handle om hvides sårede følelser.

Denne modvilje mod at tale om hvidhedens rolle i racismen forhindrer os, ifølge DiAngelo, i at tage vigtige samtaler om emnet op og umuliggør reel forandring. Bogen henvender sig direkte til hvide og sætter ord på et fænomen, som nok kan vække ubehag, men som også kan være med til at skabe forandring. Hvid skrøbelighed har, siden den udkom i 2018, været med til at igangsætte et kulturelt gennembrud og har forandret samtalen om ulighed.

“Styrken i ‘Hvid skrøbelighed’ ligger i dens metodiske, uomtvistelige blotlæggelse af racismen i både tanke og handling, og dens opfordring til at udvise ydmyghed 
og opmærksomhed.”
 – The New Yorker