Hvidløgsballaderneaf Mo Yan

Hvidløg og kærlighed

Det er forbavsende, at nobelpristageren Mo Yans bøger ikke er forbudt i Kina, for han lægger ikke fingere imellem, når han beskriver de himmelråbende uretfærdigheder, som landets bønder bliver udsat for af 'et stift og korrumperet kinesisk bureaukrati.' Bøndernes oprør bliver slået ned med hård hånd og det står fra starten klart, at tingene ikke ender godt, men 'alligevel bevarer Mo Yan en plirrende lethed i sit tunge stof, fordi det røres op med en cremet humor og markante karikaturer.' [Kort referat]

Menneskelig undtagelsestilstand

Hvis Franz Kafka havde skrevet om kinesisk landmandsliv i 1980'erne, kunne det meget vel minde om Mo Yans knugende og gribende skildring af et bondeoprør, der brutalt bliver både antændt og slået ned af lokale kinesiske myndigheder. Forfatteren peger ikke fingre, men giver 'et stærkt billede af de små på landet og deres plageånder' og af 'den armod, fattigdom og vilkårlighed, der kan drive mennesker helt ud over afgrunden.' [Kort referat]

Stinkende godt

Alle de hundehoveder, der mener, at den kinesiske nobelprismodtager Mo Yan burde være mere kritisk overfor sit hjemlands politiske system, har tydeligvis ikke læst denne frådende udstilling af det kinesiske styres brutale magtvælde og korruption. Ikke alene er bogen en ædende ond og præcis allegori over formand Maos økonomiske mareridtsplaner, den er også svimlende velskrevet ' med et genialt miks af magisk og beskidt realisme. Sådan lugter verdenslitteratur.' [Kort referat]

Vold, håbløshed og hvidløgsånde

Nobelprismodtageren Mo Yan er blevet kritiseret for at være for meget pot og pande med det kinesiske styre. At dømme ud fra denne grovkornede roman fra 1988 er forfatteren dog ikke helt ukritisk. Problemet er måske, at hans kritik er så altomfattende, at den ikke for alvor stikker hvor det gør ondt. Fornedrelse og ondskab er mejslet ned i hver eneste side og der synes ikke at være blot det mindste lys i mørket for historiens hvidløgsbønder, der snydes, udnyttes, udsuges, tortureres og dømmes af 'politikere, skatteopkrævere, fængselsbetjente og dommere.' Hverken sprogligt eller indholdsmæssigt er Mo Yan en nyskabende forfatter. Adjektiverne kommer dumpende i hver eneste sætning og hans udpenslede blanding af vold og lavkomik er ikke denne anmelders kop te. [Kort referat]

"To lange maddiker snoede sig ud af hendes mudrede øjne"

Hverken den kinesiske nobelprisvinder Mo Yan eller hans første roman på dansk er efter anmelderens mening den prestigefulde pris værdige. Romanen, der i 'forvirrende krydsklip' følger tre oprørte hvidløgsbønders arrest, fængsling og tortur er fortalt i et 'overlæsset, udpenslet sprog' med udpenslet, rå, deprimerende og monoton vold på hver eneste side. Hvad der på overfladen kunne ligne en kritik af det kinesiske regime følger i virkeligheden en trend, der er blevet sat af partitoppen selv, nemlig at skyde skylden for alle ulykker på brutale embedsmænd og lavererangerende partifolks korruption, men ikke på systemet selv. Måske kan man ikke bebrejde Mo Yan, at han ikke som berømt forfatter taler magten midt imod, men man kan i hvert fald anklage ham for at have skrevet en ringe bog. [Kort referat]

Bevægende nobelprisvinder

'En medrivende, smuk og bevægende roman' om undertrykkelse af bønder i 1980'ernes Kina. Romanen giver et indblik i det store land, som er meget anderledes end hvad vi er vant til, og den har samme episke storhed som Gabriel Garcia Marquez' magisk-realistiske fortællinger. Rørende og storslået. [Kort referat]