At bo på en ø er at lede

Roy Jacobsens nye roman ”Hvidt hav” er en smuk og patosfyldt roman om nordnorsk bygdeliv under krigen

Øens ordløse enspænder

Ved havet. Roy Jacobsens roman om en kvindes ekstreme og ubændige selvopholdelsesdrift er ustabil, men formidabel når den er bedst.

Et velkomment gensyn med den stærke øboer

Lavmælt krønike over nordnorske øboeres liv under Anden Verdenskrig er fængslende læsning

Fisken kom først, siden ligene

I den fornemme fortsættelse til ”De usynlige” arbejder Roy Jacobsen med traumer i både den lille og den store historie.

Mod alle odds

Som i sin foregående roman, ’De usynlige’, fokuserer Roy Jacobsen i ’Hvidt hav’ på menneskets hårdhudede selvopholdelsesdrift og jordnære drømme, som et ufatteligt dagligt slid og vejrligets ubarmhjertige luner ikke kan rive i stykker.

Kunsten at rense en fisk

I »Hvidt hav« skildrer Roy Jacobsens en kvindes liv og lidenskab på en norsk ø i vinteren 1944. Men det er beskrivelserne af det hårde arbejde, der for alvor lyser op.

Varme i kulden

Nogle bøger er sært forudsigelige, og noge gange er forudsigeligheden rørende dramatisk. Som at vente på, at noget man ved vil ske, sker. Netop dette mix af forudsigelighed og spænding kendetegner Roy Jacobsens roman.

Tavshedens land

I Roy Jacobsens glimrende roman Hvidt hav lever folk på kanten af verden i Nordnorges øhav, fanget midt i 2. verdenskrig og grebet af umulig kærlighed