***

En kuldegysning fór igennem mig. Ved at dømme far begik jeg endnu en synd. Altså ville jeg ende direkte i helvede, hvis jeg ikke nåede at bede Gud om tilgivelse, inden jeg døde!      

For selv om det ikke var så almindeligt, at børn døde, kunne man aldrig vide*** sig sikker? Risikoen for at ende hos djævelen i en evigt brændende ild hang konstant over mit hoved. 

 *** 

Efter fem timer og adskillige kapitler i en Barbara Cartland-roman ruller toget ind på stationen i den by, hvor jeg har besluttet at gå på eventyr. Mine håndflader er klamme, men intet skal forhindre mig i at nyde hvert eneste sekund. Den dårlige samvittighed vil jeg efterlade i bagagenettet over de slidte sæder. Hans-Henrik tager imod mig med en byge af kys. Og udfoldelsen af det forbudte tager sin begyndelse, straks efter vi har sat os ind i bilen.   

*** 

”Det nytter ikke noget, vores økonomi hænger i laser. Det er et faktum, som alle dine bortforklaringer ikke kan ændre,” jeg flækker en bolle med hidsige bevægelser. Han farer op fra stolen, og før jeg når at ane uråd, rammer en knytnæve mig midt på brystet. Jeg skriger, imens slagene hagler ned over mig.