Det var ikke meningen, at Theo MacLeod skulle være den eneste ene.

Tall, dark and handsome passer mig perfekt, men det kæphøje grin, den bedrevidende attitude og det gigantiske ego? Nej tak. Jeg hyrede ham kun for en aften, så jeg ikke ville være nødt til at sidde alene ved singlebordet til et bryllup. Vi skulle bare lade som om.

Det var ikke meningen, at han skulle kysse mig.

Det var ikke meningen, at mit hjerte skulle banke så højt.

Og det var ikke meningen, at vi skulle tilbringe natten sammen.

En nat blev til en weekend, hvor vi var sneet inde, og ikke engang århundredets snestorm kunne slukke vores tiltrækning. Jeg kan ikke få nok – af ham, af hans smil og den måde, han får mig til at føle på.

Vi er som nat og dag. Han elsker at tage chancer, og jeg befinder mig altid bedst på den sikre side. Han er hele tiden i bevægelse, på vej fra det ene sted til det andet, mens jeg drømmer om at slå mig ned. Han er er en opportunist med en tvivlsom fortid, og jeg er inkarnationen af den pæne pige.

Men intet af det betyder noget, når jeg er i hans arme.

Jeg ved, han ikke tror, han kan være det, jeg har brug for, men det kan han.

Det kræver bare, at han bliver.