den og spørge til den. Det er en bog, der betragter kunstverdenen som den pengemaskine, den (også) er, uden at afskrive den og som samtidig insisterer på håbet om, at kunsten stadigvæk spiller en rolle for vores fællesskaber. Ikke for de få, men for os alle sammen.

Bogen er oversat af Nanna Friis og Emma Holten.

”Det er muligt at være vildt intelligent og samtidig ikke have nogen viden. Denne tilstand – der som regel hænger sammen med ungdom eller forlænget pubertet – resulterer tit i kedsomhed, den eksistensielle stamfader til stort set alle væsentlige kunst- og kulturbevægelser.”