Johanne Hansdatters tanker, da de hentede hendes mand, fordi han havde beskyldt forvalteren af Ladegården for magtmisbrug, eller Rasmus Larsens forestilling om retfærdighed, da han blev dømt til at gå i jern i 11 måneder for ulovlig skovhugst. - Når nu hverken Johanne eller Rasmus har fortalt eller nedskrevet deres historie selv?

I dag kan vi finde spor af landbefolkningens liv i de kilder, der opstod i deres møde med den lokale administration, f.eks. i fæsteprotokollen, kirkebogen eller justitsprotokollen. Men i kildernes opremsning af døde bæster, bageovne i mådelig stand, faddere til døbte børn eller ulovligt hugget brænde, kan det være svært at finde en sammenhæng, hvor det enkelte menneskes liv og hverdag er i centrum.

I denne undersøgelse, der bygger på forfatterens speciale i historie, tages denne udfordring op med udgangspunkt i beboerne i et falstersk landsogn i periode fra 1740-1750, og der spørges: Hvor tæt kan man egentlig komme?