Hvordan man kan finde frem til det konkrete levede liv blandt ganske almindelige mennesker i det førindustrielle landbosamfund? De materielle vilkår kan oftest beskrives ganske tæt, men hvad med de forestillinger menneskene gjorde om deres liv og situation? Er der nogen muligheder for at komme nærmere Johanne Hansdatters tanker, da de hentede hendes mand, fordi han havde beskyldt forvalteren af Ladegården for magtmisbrug, eller Rasmus Larsens forestilling om retfærdighed, da han blev dømt til at gå i jern i 11 måneder for ulovlig skovhugst. - Når nu hverken Johanne eller Rasmus har fortalt eller nedskrevet deres historie selv?

I dag kan vi finde spor af landbefolkningens liv i de kilder, der opstod i deres møde med den lokale administration, f.eks. i fæsteprotokollen, kirkebogen eller justitsprotokollen. Men i kildernes opremsning af døde bæster, bageovne i mådelig stand, faddere til døbte børn eller ulovligt hugget brænde, kan det være svært at finde en sammenhæng, hvor det enkelte menneskes liv og hverdag er i centrum.

I denne undersøgelse, der bygger på forfatterens speciale i historie, tages denne udfordring op med udgangspunkt i beboerne i et falstersk landsogn i periode fra 1740-1750, og der spørges: Hvor tæt kan man egentlig komme?