Hvordan vi tænker af John Dewey

Spar op til

47 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Hvordan vi tænkerDewey-biblioteket #3af John Dewey

'Hvordan vi tænker' regnes for et af Deweys hovedværker, fordi han heri præsenterer og udfolder begrebet om ‘den refleksive tænkning’, et begreb, som er helt centralt hos ham igennem hele forfatterskabet.
Dewey definerer helt kort refleksiv tænkning som “den form for tænkning, der består i at vende et tema i hovedet og underkaste det en alvorlig og sammenhængende overvejelse.” Denne definition udvikler og underbygger Dewey bogen igennem – hele tiden i relation til den refleksive tænknings betydning for uddannelsesprocessen. De studerende må bibringes lyst til at undersøge og reflektere over, hvad de har lært, ud fra en skeptisk, nysgerrig og eftertænksom tilgang. Undersøg et problem, find en løsning, tænk over, hvorfor det lykkedes eller ikke lykkedes og lær af dine successer og fejltagelser. Deweys påstand er, at man kan lære at tænke og lære at værdsætte processen lige så meget som resultatet.


Hvordan vi tænker er med sin klare og spændende fremstilling relevant for alle, der interesserer sig for filosofi, pædagogik, sociologi og psykologi. Og naturligvis for praktikere inden for professionerne, hvad enten det drejer sig om lærere, pædagoger, sygeplejersker – eller personaleudviklere, medarbejdere og ledere.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Hvordan vi tænker" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Rune Lykkeberg 11-02-2010

Frihed er friheden til at tænke selv

Vi skal ifølge den amerikanske filosof John Dewey tænke både frit og disciplineret, hvis vi skal tænke sammen i et demokratisk fællesskab. Dewey definerer den ideelle lærer som lederen af en social gruppe. Hvordan vi tænker indkredser denne praksis fortløbende. Indimellem er der minutiøse udlægninger af tænkningens faser, gentænkning af ‘logik’ og specifikke refleksioner over forholdet mellem læreren og eleven [Kort referat]