abstinenser. Voldsomme abstinenser som pinte og plagede hans lille spinkle krop. I næsten 2 måneder blev han abstinensbehandlet på hospitalet. Behandlingen bevirkede at han overlevede, men den kunne ikke fjerne hans abstinenser. Han fik ingen ro i sin lille fortvivlede krop, time efter time, døgn efter døgn, blev han pint og plaget af abstinenser.
De første år af Alexanders liv var fyldt med uro, utrøstelig gråd og konstant afbrudt søvn. Hans nervesystem var så skrøbeligt at han nærmest ikke kunne rumme det liv han var født ind i: lys, lyde, bevægelser og berøring var for voldsomt for ham.
Mange børn, der som Alexander, fødes med så voldsomme rusmiddelskader anbringes på institution. Deres skrøbelige system lukker ned og deres udviklingsmuligheder begrænses. De vokser op i institutioner og får gennem hele deres liv behov for hjælp og støtte.
Alexanders liv blev anderledes. Han blev allerede ved fødslen tilknyttet en plejefamilie. En plejefamilie som måtte lægge hele deres liv om for at hjælpe ham.
Det blev til mange år med konstant afbrudt søvn, en søgen efter redskaber til at hjælpe ham og til en del kampe med systemet.
Men med den rette støtte og hjælp til Alexander – og med hans unikke evne til aldrig at give op, lykkedes det at udvikle Alexander til et helt unikt barn.
Et barn som fungerer og trives i livet. Som 7-årig er han nu i rivende udvikling og med hans charmerende og vindende væsen tager han alle med storm. Hans særinteresse for det naturvidenskabelige er så udviklet, at han sætter de fleste voksne til vægs og hans potentiale er stort. Om han bliver biolog eller professor indenfor det naturvidenskabelige er ikke til at vide. Men han vil blive en stor gevinst for det samfund som gav ham en chance i livet.
Bogen er en fortælling om Alexanders første 7 leveår. En fortælling om hvor voldsomt ødelæggende det er at blive født med rusmiddelskader. Men det er også succeshistorien om at vi alle kan hjælpes – med den rette tilgang.