var til rådighed i tiden omkring år 2-300 – netop kristendommen, som Konstantin den Store valgte at gøre til Romerrigets bærende religion, så vi i dag i Vesten lever på baggrund af en kristen kultur?
Hvem var Konstantin den Store, hvad troede han på, og hvordan var forholdet mellem den magt, han søgte at få, og den pagt, han indgik med den kristne tro?
Hvem var Jesus, hvad var jesusbevægelsen, hvordan blev den til kristendommen?
Indhold
Kapitel 1
Konstantin den Store
Vejen hertil
Kapitel 2
Tro
Tro som viden
Kapitel 3
Gudsbegrebet
Religion
Tidens relativitet – mystik og religion
Kapitel 4
Tid og sted
Religion og politik
Kapitel 5
Jesus og jesusbevægelsen i Palæstina
Kapitel 6
Hasmonæerne
Traditionen fra Det gamle Testamente
Jesus – en eskatologisk forkynder
Kristne oprørsbevægelser
Jesus som Guds udvalgte
En eskatologisk bevægelse
Forfølgelse og modstand
Jesusbevægelsen – for en tid del af jødedommen
Teocentrismen
Indre samling
Begyndende katolsk kristendom
Evangeliske skrifter
Kirkens organisation i 200-tallet
Frem mod 300-tallet
Det religiøse budskab
Verdens undergang, Kristi genkomst og kejserens interesse i fred, vækst og befolkningsforøgelse
Den sande Gud over for de ikke-kristne
Kultdyrkelsen
Kristne krigere
Opsummerende om det 3. århundrede
Kapitel 7
Konstantin den Stores toleranceedikt
Religionskrig i Østriget
Edikternes betydning
Hvorfor kristendommen?
Mithraskulten
Konstantin den Stores motiver
Samvirken – og en tredje faktors medvirken
Kapitel 8
Dannelse og dårskab
Kristen dannelse
Kristendommen bliver statsreligion
Trosbekendelserne år 325 og år 381
Den donatistiske strid
Tiden efter Konstantin den Store
Andre modsætninger mellem stat og kirke
Kapitel 9
Oldkristendommens modsætning til de græsk-romerske religioner
– og efterhånden også til de såkaldte kættere
En opbrudstid
Kultdyrkelse, kristendom og sakramenter
Kejserkult, et opsplittet rige og religionernes kamp i det 3. århundrede
Kapitel 10
Omvendte Konstantin den Store sig til kristendommen?
Forskningens opfattelse af Konstantin den Store
I troens lys – og i solgudens skær
Hvad Konstantin den Store så og troede
Eneherskeren
Den som Gud personligt har udvalgt
Kapitel 11
Milanoediktet af 313
Kapitel 12
Triumfbuen
Guldmedaljoner
De kristne symbolers udbredelse
Indskriften i Hispellum
Statuen i Konstantinopel
Statuen i Rom
Kolossalhovedet
Konstantinopel
Kirkebygninger
De kristnes antal
Kapitel 13
Den tredje faktor
Børnenes situation i de græsk-romerske patriarkater
Politisk kamp og fald i befolkningsmængden
Grundlaget for den patriarkalske familiemoral forsvinder
Familielovgivning
Familielovenes centrale våben
Konstantin den Store samler trådene
De økonomiske incitamenters og moralens fallit
Fra slaver til selvejende
Udvikling af metoder til at undgå svangerskab
Ny krise for produktionen og fødselstallet
Igen ny vækst i befolkningstallet mod alle odds – hvorfor?
Kapitel 14
Pontifex Maximus
Konstantin den Store som Pontifex Maximus
Kapitel 15
Afsluttende skitser
Kristendommen i mit liv
Barndommens bog
Kapitel 16
Personliste
Kilder
Litteraturliste
Tak
Kapitel 1
Konstantin den Store
Hvorfor blev det – blandt de religioner, der var til rådighed i tiden omkring år 2-300 – netop kristendommen, som fik så stor udbredelse? Hvorfor valgte Konstantin den Store, der levede fra cirka år 272 til 337 og var kejser i årene 306-337, at gøre kristendommen til Romerrigets bærende religion, når både den ældre og nyere forskning i hans indførelse af kristendommen hævder, at kristendommen ikke synes at have været en magtfaktor i sig selv, som han umiddelbart kunne bygge på som kejser?
Dette spørgsmål har på forskellig måde beskæftiget os begge gennem mange år. Denne bog er en opridsning af de vinkler, vi har arbejdet frem på området – Tina Mette Rasmussen primært gennem sine studier som historiestuderende og specialeskriver i emnet og senere i videre studier som færdiguddannet – Hugo Hørlych Karlsen oprindelig også som universitetsstuderende og senere i sit arbejde som underviser, foredragsholder, forfatter og oversætter.
Vi er som danske vokset op i en vesterlandsk kristen kultur, begge i kristne familier. Tina Mette Rasmussen har som voksen været del af det danske folkekirkemiljø, blandt andet som kirkesanger. Hugo Hørlych Karlsen er vokset op med kirkelige sammenhænge som en integreret del af familielivet, men har aldrig været troende, hverken som barn eller voksen.
Fra forskellige vinkler har vi begge været interesserede i at sondere i, hvorfor det netop blev en kristen kultur, vi blev født ind i, voksede op i og lever i.
Kort og godt: Hvorfor valgte Konstantin den Store at legalisere og i vid udstrækning bygge sin magt på en pagt med kristendommen?
Vejen hertil
Vejen til, at vi sammen gik i gang med at skrive denne bog, der ser på mulige besvarelser af dette spørgsmål, er gået over selvstændige arbejder, som vi begge har skrevet om eller med relation til emnet.
Som afsluttet produkt foreligger bogen her som en fælles skrift, opnået gennem et udvidet samarbejde bestående af en vekslen mellem diskussioner og gennemskrivninger.
En bog vi ønsker hverken skal være apologetisk (et skrift for kristendommen) eller antikristen (et skrift imod kristendommen), men et forsøg på en personligt motiveret og saglig udforskning og beskrivelse af kristendommens indførelse som statsreligion omkring år 300.
Den ikke-troende læser vil kunne se denne bogs beskrivelser som et bud på, hvilke historiske, sociale, kulturelle og menneskelige faktorer, der for os at se har medført, at kristendommen blev den herskende religion i den vestlige kulturkreds.
Den troende læser vil kunne se de begivenheder, der beskrives, som styret af Guds hånd.
Vores bogs emne er måske et af verdens mest efterforskede områder, og det i et sådant omfang, at der i skrivende stund næppe findes en eneste større eller mindre forsknings- eller uddannelsesinstitution i verden, som ikke på en eller anden måde forsker i eller underviser i og udgiver publikationer om nye opdagelser, nye kilder, nye vinkler, som hele tiden dukker op, som det er sket gennem hundreder af år.
Ikke desto mindre vover vi at lægge vores personlige snit og udbrede de historiske landskaber, som for os lader sig rekonstruere ud fra de kilder, vi har været i stand til at finde og vurdere som relevante.
Årstal før vores tidsregning angives med f.v.t., mens årstal efter vores tidsregning blot står alene som tal.
Jacta est alea – terningerne er kastet, eller: Ordet er sagt.
God læselyst.