Hvor forsvinder barndommens lange somre hen? Hvorfor føles det, som om tiden går hurtigere og løber fra os, når vi bliver ældre, mens betydningsfulde begivenheder fra vores fortid står lige så klart og levende for os, som var de sket i går?

I denne tankevækkende bog udforsker Douwe Draaisma den selvbiografiske hukommelse. Med en unik blanding af lærdom, poetisk indlevelse og skarpe iagttagelser belyser han usædvanlige fænomener som deja-vu, nærdødsoplevelser, autisters enestående hukommelsessystemer og hvordan ekstreme traumer påvirker hukommelse og glemsel.

Bogen er skrevet i et engageret og inspirerende sprog, og ved at stille lige så mange spørgsmål, som den besvarer, vil denne bog uundgåeligt både fascinere, bevæge, informere og underholde sin læser.