Jeg var gravid i 7. måned med Horia. Raveica var kommet for at vaske tøj – jeg havde købt en vaskemaskine. Vi havde haft succes med at lægge min snakkesalige datter i seng, og nu så vi tv. Pludselig begyndte blokken at ryste. Mere og mere. Vi indså, at det var et jordskælv. Jeg skyndte mig ind i soveværelset for at hente pigen. Efter tre skridt faldt jeg. Min søster kunne ikke nå mig. Hallen var blevet til en overflade fuld af bølger, vi kunne ikke engang stå op i et par sekunder. Det lykkedes mig at tage to skridt, jeg faldt, jeg rejste mig, jeg vaklede, og jeg stødte hovedet mod soveværelsesvæggen. Jeg rejste mig igen – meget tung på grund af min mave – og jeg faldt igen og slog hovedet mod væggen igen. Jeg mistede overblikket over faldene. Min søster stod ved hoveddøren, og hun sagde, at jeg skulle skynde mig, fordi det hele faldt sammen over os. ”Jeg går ud nu, men lad mig lige få fat i pigen,” råbte jeg.