Igennem de tre bøger i hyklertrilogien spørger Victor Boy Lindholm, hvordan man er menneske i en ny slags tid. Den evigt forbundne, den altid kriseramte og den konstant opdaterende nutid er kilden til den skyld, som den såkaldte hykler taler om i trilogien. Hykleren vil gerne være politisk aktiv, men også feste. Hykleren vil gerne engagere sig, men hvor skal man starte, når klimaet kommer, når mellemøsten eksploderer, når finanskrisen kradser og flygtningenes tragiske skæbne hjemsøger en om natten. Hvem er man, når man er for udmattet til at deltage i samfundet, når man ligger konstant scrollende i sin seng og ser på krigen, der kører igen? Tidens egentlige spørgsmål er: hvorfor skal jeg sortere skrald, når apple køber guld fra guldminerne i Congo, hvor børnene arbejder med små trætte træningsøvede hænder? Er der overhovedet et svar på det spørgsmål?