Erik parkerede sin bil og havde stadig tusindkronesedlerne i jakkelommen. Han spejdede omkring og kiggede også op for at se, om der var nogen mennesker nogen steder, da han opdagede, at den holdende bil var tom. Han gik forsigtigt hen til den for at kigge efter, men idet han kiggede ind gennem forruden, blev der råbt oppefra. ”Jeg er heroppe,” blev der sagt. Erik kiggede op og styrede ind under det høje murstensmonument og begyndte at gå op ad den stejle trappe. Trappen var lang, smal og snoet, og da Erik endelig kom op, så kiggede han direkte ud på en mand med en elefanthue på. Manden sigtede med en pistol. Det, der gjorde Erik mest bange, var, at manden rystede på hånden.