HypnosemorderenDobbeltmennesket Palle Hardrupaf Poul Martinsen

Mesterlige Martinsen

Dokumentarfilminstruktøren Poul Martinsen fik ved et tilfælde kontakt til dobbeltmorderen Palle Hardrup, som i 1951 dræbte to sagesløse bankfolk. Hans besynderlige livshistorie er formidlet med empati og ’sympatisk overskud’ og stiller det gode spørgsmål, om man kan sone sine forbrydelser ved at blive et bedre menneske. [Kort referat]

En mærkelig morder

Palle Hardrup skød i 1951 to bankfolk under et røveri - og slap af sted med det, fordi han hævdede, at en anden havde hypnotiseret ham. Dette spændende kapital i dansk kriminalhistorie har Poul Martinsen skrevet en 'velresearchet og medrivende' bog om, der skildrer den senere berømte hypnosemorder fra han som stor dreng fascineres af nazismen og frem til tiden efter mordfrikendelsen, hvor han bl.a. bliver forfatter til new age-religiøse skrifter. Bogen rummer desuden adskillige præcise og veltegnede portrætter af de nøglepersoner, som havde med Hardrup at gøre, mens retssagen stod på. [Kort referat]

Historien om et dobbeltmenneske

Poul Martinsens bog om den besynderlige dobbeltmorder, nazist og senere religiøst omvendte Palle Hardrup, er en 'charmerende genrehybrid' og 'vanvittigt grundigt researchet.' Forfatteren bruger flittigt sig selv og sine sansninger og især de indledende og afsluttende kapitler om hans nutidsmøder med Hypnosemorderen er brillant læsning. [Kort referat]

Mord i trance

Den legendariske DR-dokumentarist Poul Martinsen har gravet i en af dansk kriminalhistories mest gådefulde og kulørte sager. I 1851 myrdede den 28-årige Palle Hardrup to bankfunktionærer, muligvis under hypnotisk påvirkning af sin tidligere cellekammerat. Desværre lykkes det ikke for forfatteren at komme helt ind under huden på den nyligt afdøde dobbeltmorder, som siden sin løsladelse har levet et tumultarisk liv præget af religiøse åbenbaringer. [Kort referat]

Hypnosemorder på briksen

Problemet med Poul Martinsens bog om Palle Hardrup, der i 1951 begik to mord under et bankrøveri er, at hovedpersonen er så gennemført usympatisk. På intet tidspunkt viser han medfølelse for sine ofre og der er intet, der tyder på, at han senere i livet forlod ungdommens nazistiske synspunkter. Poul Martinsens psykologiske indsigt bringer ikke læseren ind bag Palle Hardrups overflade – måske fordi der ikke er noget under facaden. [Kort referat]