Hilmas mand, den dynamiske og afholdte adjunkt er død i en alder af 47. Det er forfærdeligt. Men nu er hun fri. Aldrig mere skal hun behøve at frygte for, hvad han i sin sygeligt maniske tilstand kan finde på. Aldrig mere skal han stønnende vælte sig over hende. Men rædslen for arven vil altid være der. Nu hvor han er væk, vil hun opdrage sin datter, så faderen ikke længere findes i hende. Det er sådan en yndig pige - det siger alle. Men så en dag, lige efter at pigen er fyldt tyve, bekender hun en frygtelig ting for sin mor.
Romanen skildrer Hilma og Signes moder-datter forhold i de svære år før krigen og i den lysere efterkrigsperiode. Det er gribende læsning om mødre og døtre, arv og konflikt, fortsættelse og brud, dominans og frigørelse.