hver anden dag, de dage han ikke gik i skole. Gør din pligt, kræv din ret var faderens valgsprog, og det lagde Thormod sig tidligt på sinde, hvad erindringerne om hans senere virke bærer præg af.
Allerede før sin konfirmation kom Thormod ud at tjene, og siden fulgte arbejdet som karl på gårde og herregårde.
I 1939 blev han indkaldt, og han var i trøjen da begivenhederne op til og lige efter 9. april 1940 fandt sted.
På grund af den høje arbejdsløshed under besættelsen søgte Thormod i 1942 arbejde i brunkulslejrene ved Leipzig i Tyskland, og han beretter udførligt om arbejdet og livsvilkårene i det halve år han var dernede. Efter hjemkomsten ernærede han sig en tid som skovarbejder og kusk i Jylland.
I 1947 rejste Thormod Andersen til Sverige, hvor han først fik arbejde som kok i en skovbarak og senere ansættelse på den meget moderne knækbrødsfabrik Wasa i Filipstad.

Med et glimt i øjet og i et ligefremt sprog skildrer Thormod Andersen i sine erindringer fra perioden de store samfundsændringer der fandt sted. Hårdt arbejde var livsvilkåret, og det beklager han ikke, men forholdene skulle være i orden.