sansninger fra et landskab som Kandestederne ved Skagen, kendt siden min barndom, men intensiveret da vi fik Knud W. Jensen, ti år før Louisiana, til at købe et sommerhus i klitterne helt ude ved havet. I de to første elegier introduceres han, erindret efter sin død i december 2000. Hans spor kan følges i de fem indledende digte, så viskes de ud som spor i sand og ordene søger steder og tider, da vi var samman senere eller kom hver for sig. I det flyvende støver altså ikke rekviem, men en erindrings-suite med glimt også fra Provence og det hjemlige København.