i deres form ligger tæt på klassiske japanske haikudigte. Refleksioner, sansninger og spørgsmål strejfes og blandes med haiku. De er vævet sammen for at stimulere hinanden.

Digte af vidt forskellig længde, med temaer der strækker sig ud mellem naturindtryk og temaer om liv og eksistens. Sidstnævnte behandles snart i ironisk, snart crazy, snart i en alvorlig form.

De korte naturdigte er små dynamiske input fra verden uden om os. De indgår i vekselvirkning med de øvrige digte for at åbne for et fællesmenneskeligt indhold og for læserens meddigtning.

Digtenes titlerne består af substantiver i bestemt eller ubestemt form, og indholdsfortegnelsen bliver et digt i sig selv.

Rent billedmæssigt skal hvert digt stå alene. Ideen i den grafiske opsætning er, at der er beregnet et ark til hvert enkelt, fordi teksterne skal komme til læseren som uforudsigelige scener, hvad angår såvel tema som formsprog.