Michail M. Bachtins tænkning har gennem flere årtier været katalysator for markante teoretiske retninger inden for filosofi og litteraturforskning. Inden for de humanistiske videnskaber kender de fleste således hans navn, men de færreste ved, at de idéer, der har gjort ham så populær, bygger på en original teori om sproget.

Bachtin var den centrale figur i en kreds af russiske intellektuelle, der i de politisk højdramatiske 20'ere og 30'ere - og ofte i det skjulte - samledes for at udvikle nye måder at anskue mennesket, sproget og videnskaben på. Et radikalt anderledes sprogsyn så her dagens lys. Sproget er ifølge Bachtin essentielt et redskab for udvekslinger mellem mennesker - ordet er et led i en uendelig kæde af dialogiske vekselvirkninger med andre ord. I opposition til den traditionelle sprogvidenskab insisterede Bachtin derfor på at sprogvidenskabens genstand måtte være sproget i brug, dvs. ytringen. Bachtin kan således betegnes som den moderne pragmatiks skaber.

I en verden af fremmede ord giver først læseren en introduktion til Bachtins liv og forfatterskab og en gennemgang af hans opgør med formalismen og strukturalismen. Nina Møller Andersens nytænkende læsning af Bachtins sprogteoretiske værker munder herefter ud i en analysemodel, der bruges som analytisk værktøj på konkrete sprogbrugseksempler.