En sjusket debut
Kim Juuls debutkrimi er sjusk. Der er så mange sprogfejl, at det i bogstavelig forstand er svært at komme igennem bogen – som for øvrigt kunne bruges som lærebog for korrekturlæsere, da stort set alle fejltyper er præsenteret. Som selvudgiver burde Kim Juul have sikret sig manuskriptets kvalitet, før bogen blev trykt. Selve handlingen er mådelig uden store overraskelser og med en hovedperson, som er lidt for ligegyldig og konturløs. Historien kunne trænge til at blive strammet op, men er dog alligevel så godt skruet sammen, at man holder ved som læser. Hen mod slutningen stiger spændingskurven, og den intensitet måtte der gerne være mere af undervejs. [Kort referat]
