I 1819 sejlede kaptajn Pollard og hans besætning af gudfrygtige kvækere fra Nantucket ud for USA's østkyst med skibet Essex på en rutinemæssig hvalfangerfærd til Stillehavets enorme bestand af kaskelothvaler - eftertragtet for deres fine spermacetolie.

Efter halvandet år med ringe fangst, ulykker, fatale fejl og desertering skete det utænkelige: Essex blev torpederet af en rasende hval. Denne del af historien dannede senere grundlaget for Herman Melvilles berømte roman MOBY-DICK.

Essex sank, og besætningen måtte ty til bådene. Derefter fulgte en af de mest bemærkelsesværdige overlevelseshistorier, man kan tænke sig: Gennem de næste 96 dage sejlede de tyve mand i tre små hvalfangerbåde mere end 7.000 kilometer østpå imod strømmen og vinden i håbet om at nå frem til Sydamerika.

Beskøjterne slap op, vandet slap op, kræfterne og modet slap op, og en efter en døde de udmarvede søfolk, blot for at blive fortæret af deres skibskammerater.