at dvæle der, og dybt inde bag pupillen skinner en grøn flig af hans jakke.

Viveka er blevet urolig. For et øjeblik siden var hun ene, og kærligheden kom med sit budskab til hende alene. Nu har også Ava fået sit bud."



I fjerde og sidste bind af Agnes von Krusenstjernas "Fattigadel" blomstrer romantikken mellem Viveka og Adolf von Gottlibson, samt mellem hendes bror Antonius og Vivekas veninde Ava. Men ingen af forholdene er helt, som de skal være, og de to kvinder bliver ulykkelige. Afslutningen på kvartetten binder en smuk sløjfe om Vivekas ungdom og viser os den kvinde, der er kommet ud af de mange strabadser.

"Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.



Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." –Agnes Ehrencron-Kidde "Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv. Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.