bekymring og angst for hvad der er i vejen, noget der blandt andet får ham til at søge tilflugt i lægebøger. Han mindes tiden før hun blev psykisk syg. Dengang boede de et andet sted, solen stod ind gennem vinduet og moren smilede til ham. Nu sidder hun blot derhjemme, ryger cigaretter og drikker kaffe og tør ikke gå uden for en dør og sender Arne til købmanden for at ordne indkøbene. Lyset er der stadig, men noget er gået i stykker, og mørket rundt om dem er blevet tættere.
I den korte anden del, der er fortalt i tredjeperson, får man et indblik i morens historie. Hun er forelsket og på vej for at møde Eldar, som siden hen bliver Arnes far.
I lyset er en intens og rystende beretning, men det er også en bog fuld af varme. Gennem fortællerens nøgterne, sanselige og usentimentale fremstilling kommer vi ind under huden på drengen og konfronteres med hans følelser og tanker. Historien er smukt og rytmisk fortalt med tilsyneladende enkle men stramme midler, hvilket giver romanen en stærk gennemsigtighed og får hverdagsbillederne til at stå krystalklart, på én gang lysende og gribende, og skaber perspektiver som strækker sig langt ud over Arnes familie. Håvard Syvertsen er - som en anmelder engang skrev - i stand til at ´røre en sten´.
Uddrag af anmeldelser:
"Det lille mesterværk I lyset af Håvard Syvertsen udkom i foråret i Norge. Via det lille kvalitetsforlag Batzer & Co bliver nu endnu en stor norsk forfatter tilgængelig for et dansk publikum i Mone Hvass' fine oversættelse ... Det er en af den slags lavmælte romaner, som leder tankerne hen på store norske forgængere som bl.a. Tarjei Vesaas." Jannik Lunn, Bogmarkedet
"Den lille usædvanligt sikre roman er stille og langsomt illuminerende på sin egen uimodståelige facon." Connie Bork, Politiken
"Syvertsen skriver et sprog, der skaber fryd, giver genlyd af grundfjeld og store vidder, en nøgtern nærmest minimalistisk prosa skåret ind til benet men så fornemt økonomiseret, at han f.eks. er i stand til at beskrive årstidernes skiften - komplet med lyde, lys og dufte, så intense som var man lige der - på hver enkelt af den gode bogs små sider. Det kalder man stort talent." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende
"Håvard Syvertsen er endnu en af de norske realister, som man absolut ikke bør snyde sig selv for. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Gå blot efter Batzer & Co., der er tilsynladende ikke andet end vinderlodder i det forlag for tiden.
I lyset" er således endnu et lille fulendt mesterværk fra den kant. En roman, der er skrevet så lavmælt og tyst, at der bliver helt stille indeni én, medens man læser.
I lyset er en rigtig blues. Melankolsk fra først til sidst, og jeg mindes ikke nogensinde før at have læst så lamslående en skildring af depressionens væsen. Uden storladne bevægelser og dramatik løber dens gru ud og ind mellem det fortalte og usagte og sætter sig som en dyb tone af mol et sted i kroppen, hvor kun poesien normalt har adgang." Henriette Bacher Lind, Jyllandsposten
"Det er en menneskelig, stilfærdig historie af den slags, der griber en, som lister sig langsomt ind under huden på læseren, en uafrystelig skæbnefortælling, der ikke trænger sig på med voldsomme virkemidler, men simpelthen er verden ifølge en tiårig dreng, der også har en historie at fortælle." DBC, lektørudtalelse
"... en lille toakter for violin og harpe om barndommens uskyld, om kærlighed og glæde og om det store, bratte tab. I lyset er fortællingen om den 10-årige Arne og hans mor, der er hjemmegående husmor i en norsk
