Barsk og brutal

Det er et imponerende litterært projekt, som Morten Pape nu lægger sidste hånd på med den omfangsrige “I ruiner”. Romanen er afslutningen på hans såkaldte Amager-trilogi, der indledtes med “Planen” og “Guds bedste børn”.

Råddenskabsrealisme

Pape har en evne til at konfrontere det grumme og uhyggelige i livet, om det så er i et parcelhuskvarter på Amager eller i en flygtningelejr i Afrika.

EN FORGÆVES FAMLEN MELLEM AMAGERKANSK PIPFUGLEIDYL OG AFRIKANSK FOLKEMORD

Morten Papes sidste bind af hans i alt 1.600 sider lange »Amagertrilogi« har sine momenter, men fremstår overordnet som en voluminøs, men mislykket gryderet

Fra ghetto til ligusterhæk

Det er umuligt ikke at blive indfanget af Morten Papes indignerede stemme og hans socialpolitiske engagement, selvom det ikke altid lykkes romanen at leve op til sine egne enorme ambitioner.

Nye ord til Amager

Morten Papes nye roman mangler til tider en intensitet, men bæres oppe af et nærværende sprog

Det kapitalistiske kleptokrati

Amager-Rwanda. Morten Pape bygger sin globale hjemstavnsroman på ruinerne af folkedrab og finanskrise.

Ondskabens uendelige lethed

I afslutningen på Morten Papes Amager-trilogi sammenføjes Amagerbankens krak og folkemord i et pløre af ulykker, lidelser og kynisme. Det er skuffende.

Amager-trilogien afsluttes

Morten Pape har nu gennem tre store romaner rundet det meste af Amager – både geografisk og socialt. I tredje bind, ”I ruiner”, er udgangspunktet Ugandavej omkring Kongelundsvej på Vestamager – og Amagerbanken og dens krak.

I RUINER

Papes hæsblæsende afslutning på Amager-trilogien vil for meget. Den springer fra Amagerbankens krak, tilbage til folkemordet i Rwanda og frem til De Gule Vestes oprør i Paris.