I virkelighedenaf Torben Munksgaard

Tilværelsens faldlemme

Torben Munksgaard skriver 'cool og begavet' om moderne mennesker og deres 'saftige dødssynder' i denne romanlignende samling fortællinger, hvor hovedpersonerne i de enkelte historier ofte dukker op som bipersoner i de øvrige. Små og store hændelser afslører deres inderste hemmeligheder og blotlægger for læseren, hvordan identitet er en såre porøs størrelse. Bogen 'er særdeles vellykket, både stilistisk, sprogligt og eksistentielt.' [Kort referat]

Under overfladen

'I virkeligheden' består af en lang række fortællinger der på langsom og elegant vis flettes sammen af et overlappende persongalleri, der alle har en form for tilknytning til miljøet omkring kunsthistoriestudiet i København. Her byder 'det både komplicerede og velorkestrerede plot' både på 'mundrette dialoger', løgne, intriger og hemmeligheder, der på trods af at de forsøges holdt skjult har det med 'alligevel at finde vej til overfladen.' Munksgaard skriver med stor indlevelse og efter han sidste år blev tildelt et legat fra Statens Kunstfon kan man roligt glæde sig til det næste der kommer fra hans hånd. [Kort referat]

Had på alle hylder

Torben Munksgaard, som ellers skrev en af 2012's 'bedste og morsomste danske romaner' har skruet helt ned for humoren i denne 'gravalvorlige kollektivroman fortalt i ti selvstændige historier.' Forfatteren er 'en mester i at skildre folks egoisme' og han får sagt mange kloge ting om 'vores identitetsflimrende samtid og vores forkvaklede relationer til hinanden. Men morsom læsning: Det er det ikke.' [Kort referat]

Løgn over løgn

Kejserens nye klæder på Facebook er kernen i Torben Munksgaards syrligt kritiske samtidsroman om en flok 'kunsthistoriestuderende og deres reaktion på et samfund, der higer efter skønhed, succes og ægte kærlighed.' Bogen er komponeret som en kollektivroman, hvor personernes liv griber ind i hinanden på kryds og tværs og hvor de polerede lystløgne dominerer, indtil en af dem begynder at lægge afsløringer af den fælles hulhed på nettet. Torben Munksgaard er en 'ubehøvlet fortæller', der kun med få undtagelser spænder sine romanfigurers sikkerhedssele inden han træder speederen i bund og sender dem durk ud i virkeligheden - 'underholdende og uhyggeligt afslørende.' [Kort referat]

Så fremmed, så alene

Torben Munksgaard giver med denne kollektivroman 'sit bidrag til skildringen af den moderne fremmedgørelse og rådløshed.' Svigt, desillusion, tristesse og fornemmelsen af tomhed er gennemgående for personerne sammen med følelsen af, at den eneste kerne der findes, er bevidstheden om alt det vi lyver om. Når sproget er bedst, bliver man slået af metaforernes kraft, men der er også steder, hvor det bliver fortænkt og sammenligningerne falder dumpt til jorden.' [Kort referat]

En ødemark af virkelighed

'Torben Munksgaard har forladt den satiriske og sarkastiske tone, der ellers er hans varemærke, til fordel for hverdagsnær realisme' i denne meget uensartede roman om en håndfuld unge kunsthistoriestuderende og deres hemmeligheder. Meget af bogen er en ødemark af uengageret rutineskrift, men så løfter den sig pludselig, specielt hen imod slutningen, og afslører, at forfatteren også kan skrive 'karismatisk, ægte gådefuld prosa.' Er det i virkeligheden to-tre forskellige forfattere ved navn Torben Munksgaard, der har skrevet denne kollektivroman på skiftehold? [Kort referat]

Det handlingslammede menneske

Torben Munksgaard sætter ganske vist 'vigtige tanker i gang hos sin læser' med denne roman om en række moderne menneskers uforløste og apatiske liv. Men et mere 'præcist og poleret sprog' ville have gjort underværker. [Kort referat]