Ib Spang Olsenaf Ib Spang Olsen

»Når man læser Ib Spang Olsen, hører man hans milde stemme for sit indre høre, for så nøje hænger hans personlighed sammen med den ligefremme stil, han dyrker som fortæller.«
Ebbe Mørk, Politiken

»Morsom og bevægende. Med sin muntre charme og sin ublaserte livsklogskab ligner den ikke ret meget andet i dansk erindrings-litteratur.«
Hans Hertel, Politiken

»Husket med charme og skrevet med mildhed.«Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Alle konerne i den tætte landsby var Bedstes veninder; jeg så aldrig en tand hos nogen af dem. Det forhindrede dem ikke i at være muntre og fulde af helbred og at arbejde fra morgen til aften. Der var meget suppe og grød på deres menu, og deres kaf-fesammenkomster kumme med rette benævnes slabberas. Brød og kager blev dyppet grundigt i kagen, så det var tilstrækkeligt opløst, og det sidste fra koppen kom ud i underkoppen og blev nydt slubrende gennem et stykke hugget sukker. Det var sælsomt at iagttage, hvorledes deres ansigter pludselig kunne forkortes, når de slog gummerne sammen og at se deres utrolige profile, med hagen ragende langt ud under mundtøjet: sindsbilledet på den danske heks. Alle tegnere kan fremstille en heks efter den gængse opskrift, men min generation er nok den sidste, der i stort tal har været omgivet af modellerne til det.«
Ib Spang Olsen, om sin farmor