Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.
Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?
Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi" i de 472 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Selvhævdelse. Forfatterne i antologi om identitetspolitik er bekymrede, men forstår i vekslende grad, at den er kommet for at blive. Og at der må findes en balance. [Kort uddrag]
Imponerende antologi stikker kritisk til identitetspolitik
Ny antologi tydeliggør, at det langtfra er alle humanistiske forskere, som er lige begejstret for identitetspolitikkens stigende krav. Og det er en vigtig pointe, skriver Jonas M. Hoeck om ‘Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi’. En antologi af gennemgående kvalitet, mener anmelderen. [Kort uddrag]
