Idrætaf Klaus Rifbjerg

Røvfuld fra Rifbjerg

Klaus ’Rifbjerg – dansk litteraturs utrættelige Duracellkanin – har skrevet endnu en suveræn roman,’ hvor verbale øretæver deles ud til højre og venstre. Steffen Gurt er lektor i idrætshistorie på universitetet, og det er ikke tilfældigt, at hans efternavn lyder som et surt opstød. Under et besøg hos et vennepar i Jylland går han amok i ’et vidunderligt sprogligt amokløb’ der efter læseren ’blændet tilbage med svejseøjne og eksistentielt granatchok.’ [Kort referat]

Vellykket, men ikke den bedste

Klaus Rifbjergs roman om en vred gammel mand, der går op i limningen, kunne ligne et selvopgør. Ikke sådan at forstå, at hovedpersonen, lektoren Steffen Gurt, er Rifbjerg selv, men der er ligheder, som dog også dæmpes af diverse tilsløringer. Stilistisk stritter bogen ukønt i flere retninger, men kapitlet om Steffen Gurts hospitalsophold er ’poetisk hallucinerende’ og vintage Rifbjerg. [Kort referat]

Dæmoner og dumhed

Der er ’fart over feltet fra første side’ i Klaus Rifbjergs tredje(!) bogudgivelse i 2014. Hovedfortællingen koncentrerer sig om ’ægteparret Gurts hovedkulds opbrud fra København og køreturen til sommerhuset i det nordlige Danmark, med indlagt alkoholvædet besøg hos et par gamle venner i nærheden af Ebeltoft.’ Portrættet af den indædte vrede Steffen Gurt, der ikke er uden lighed med forfatteren selv, er skrevet ’med en betydelig portion ironi og heldigvis også med en velgørende selvironi. En slags kulturradikal selvransagelse – måske.’Undervejs tager historien en række underholdende svinkeærinder, som forfatteren desværre giver for lidt plads i den i forvejen ret korte roman. Men slutningen rykker for alvor i ’Idræt’, som ellers hører til de spinklere og mere flimrende i et stort forfatterskab. [Kort referat]