og funktion fandt han mening og retning. Da uniformen blev lagt væk, fulgte erfaringerne med hjem, uden en afslutning og uden et klart sted at høre til.

Bogen følger vejen derfra: gennem arbejde som flugt, relationer der knækker, sammenbrud, sort humor og erkendelsen af, at det, der længe har været der, har et navn. PTSD bliver ikke beskrevet som en forklaring, men som en del af et liv, der skal leves videre med.

Det er ikke en bog om heltemod.
Det er ikke en bog med løsninger.
Det er en nøgtern fortælling om at holde ud, blive stående og finde et nyt fodfæste, når vejen ikke er lige.

Bogen er for alle, der har oplevet at faste rammer forsvinder, og for dem, der står tæt på, den kredser om psykisk belastning, og de livsovergange, hvor man må finde en ny måde at stå i verden på.