at "være med" i fængslets kirke - på bænk med fangerne. Og dette fællesskab er afgørende! For evangeliet er et budskab til fanger - og fanger er vi, uanset på hvilken side af muren vi befinder os!

Samtidig er Carl Lomholt opmærksom på, at det lukkede fængsel er en totalinstitution, hvor menneskerforagt og magtmisbrug ligger snublende nær. De indsattes personlige ansvar form at de er indespærret, gør bestemt ikke den kritiske holdning til systemet mindre nødvendig. Og det er vigtigt, at den findes hos en, der selv er ansat i fængslet.

Hverken i hævdelsen af det mest foragtede menneske uendelige værdi eller i forkyndelsen af den ubetingede nåde vil disse prædikener gå på ko mpromis - Ikke på vilkår!