- Lektørudtalelsen, DBC

"En kuglepenskraftanstrengelse"

- Fyens Stiftstidende

ILD foregår i Europas diskrete hjerte Bruxelles. En by af stål og glas og beslutninger. Men også med politiske uroligheder, hjemløse og immigranter uden papirer. I 10’erne havde et par hundrede af dem besat en forladt kirke, Gesú-kirken, hvor de boede i de tomme munkeceller. Men der var planer om at bygge kirken om til luksushotel, så ordensmagten satte gratisterne på gaden. Uro og protest. Ingen penge – ingen rettigheder. Efter den voldsomme rømning stod kirken tom i mange år – byggearbejdet startede først i 2020. ILD er udelukkende tegnet med kuglepen. Et usædvanligt tegneinstrument til andet end telefontegninger, men det har fulgt Mikkel Ørsted Sauzet siden debuten, den Pingprisvindende ASKE. Her kommer fortsættelsen.

Anmelderne skrev følgende om ASKE:

★ ★ ★ ★ ★ 

“Ved første øjekast ligner serien en telefonkrusedulle, der har vokset over sine bredder, men snart bliver man grebet af de tyste billeder, der rummer så meget grusomhed – og så meget blodrød farve, der synes at sile ned over siderne!”

– Berlingske

♥♥♥♥♥ 

"Et fuldgyldigt dramatisk forløb om slavebarnets kamp for livet uden et ord, men i stedet med synsvinkler og detaljer sikkert placeret i et forløb af flotte, på én gang dybdedunkle og knivskarpt blodige billedkompositioner.”

– Politiken

★ ★ ★ ★ ★ 

“Sikke en debut: Et blodigt hævnepos på 112 sider, tegnet udelukkende med rød kuglepen og sort tusch til opstregning. Det har en højst foruroligende virkning, næsten som om siderne reelt er tegnet med det blod, der også strømmer gennem den højdramatiske historie om det første slaveoprør på Haiti, som siden skulle brede sig og ende med tropeøens selvstændighed som stat, ledet og befolket af tidligere slaver. Hele den voldsomme fortælling er fuldkommen ordløs, billedet fortæller alt – filmisk flytter synsvinklen sig suverænt rundt og bruger alle tænkelige positioner og indstillinger med en stærk, dynamisk effekt.…Det er flot og foruroligende intenst fortalt, rødt i rødt, tætte, mættede albumsider, hvor skikkelser, landskaber, bygninger, kroppe og ansigter modelleres frem med lange, tålmodige, omhyggelige skraveringer med den røde kuglepen.Et imponerende arbejde – og en stærk og sælsom effekt, helt i tråd med den afrikanske voodoo-magi, der gennemstrømmer billedværkets baggrund som en truende, tiltagende understrøm. Det er flot.”

– Nordjyske