Romanen begynder med sætningen ”Erindringen kaster efterklange af sange og lidenskaber fra sig som ildskær fra en gammel lygte, indtil der ikke er mere tilbage”.

Det er de sange og lidenskaber Torben forsøger at fastholde i dagbogen. Hans liv med Jytte har været fyldt med glæde. Nu er er der også meget sorg, vrede og smerte i hans hverdag, men det gør ikke glæden mindre ved i erindringens ildskær at tænke tilbage på livet sammen med Jytte i gummistøvler.