Imperial Bedrooms af Bret Easton Ellis
61/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Imperial Bedroomsaf Bret Easton Ellis

Imperial Bedrooms er en Hollywoodroman og en selvstændig fortsættelse til Bret Easton Ellis' debutroman Under nul, der med sit generationsportræt af desillusionerede teenagere i LA gjorde forfatteren til et kultfænomen.
Clay, en succesfuld manuskriptforfatter, vender tilbage sin ungdoms by LA for at være med til at caste skuespillere til sin kommende film. Her er alting tilsyneladende, som det var – og alligevel er intet, som det ser ud til. Snart hvirvles han ind i en række uforklarlige hændelser. Hvad er det for en bil, der bliver ved med at forfølge ham? Hvem er det, der sender mystiske sms’er? Med Clay som den paranoide opklarer, hvirvles læseren ind i sindets og Hollywoods mørkeste kroge.
Samtidig med Imperial Bedrooms udsender Rosinante Ellis' debutroman Under nul.
 
Pressen skrev:
»Tempoet i romanen er hårdtpumpet som vanligt, og forfatteren håndterer virtuost beskrivelsen af personer og miljø … en af sæsonens mest uomgængelige.« **** – Ekstra Bladet
 »Easton Ellis leger med fantasi, paranoia og virkelighed i ' Imperial Bedrooms' … en bog, man både kan elske og hade - og alt derimellem.« ***** – MetroExpress

»Imperial Bedrooms er båret af et på én gang melankolsk og apokalyptisk anslag, der underbygger den indholdsmæssige pointe i portrættet af generationen, der blev ældre uden at blive klogere.« ­ – Information

»Imperial Bedrooms er en bog, man både kan elske og hade – og alt derimellem. Den får mig til at tænke på en 60’er-forfatter som Thomas Pynchon og hans ‘The Crying of Lot 49’, og det er bestemt ikke så dårligt. «
***** – MetroXpress/Bogvægten.dk
61/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Imperial Bedrooms" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 15-10-2010

Den mest dødbringende fælde er din egen

Bret Easton Ellis er ikke kedelig, hverken i virkelighedens verden eller i fiktionens. Med denne bog er han på hjemmebane sprogligt og indholdsmæssigt, og han fastholder sin plads som en meget vigtig amerikansk forfatter. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 11-10-2010

Stadig under nul

Det er Ellis som vi kender ham, og særligt den sproglige beherskelse og nærværende personkarakteristik er stadig lige så imponerende som i debutromanen, Under Nul, hvorfra Ellis' nyeste bog trækker sine tråde. Det ærkeamerikanske og let kantede ved Ellis går dog tabt i oversættelsen, hvorfor man bør kaste sig frådigt over Imperial Bedrooms på originalsproget. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nikolaj Mangurten Lassen 08-10-2010

Et kvart århundrede senere

Dette er den direkte efterfølger til Bret Easton Ellis debutroman, kultklassikeren Less than Zero fra 1985. Læseren vikles ind i et dramatisk jalousidrama, der dog mest virker som ramme, for at berette om det glamourøse og selvoptagede Hollywood. Livet er ligeså gabende tomt og meningsløst, som det var i 1985, og mennesket ligeså overfladisk. Ellis rammer som altid plet, med sin dystre samtidsfortælling. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 13-10-2010

Suverænt sortsyn

Tempoet er højt og for kendere af Brett Easton Ellis er der glædeligt gensyn med et virtuost persongalleri af overfladiske bimbos og plastikkirurgiske monstre med kokain langt op i næsen. Hvorfor hovedpersonens kæreste Rain tilsyneladende er værd at slå ihjel for forbliver et irriterende mysterium, men resten af bogen er en af sæsonens mest uomgængelige. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 10-10-2010

En psykopat blev hans skæbne

Med vanlig coolness og lækkert sprog udforsker Ellis nok engang den "skinnende nihilisme" i LA. Det er dog svært at se, hvor romanen vil hen: Der er flere ansatser til historier, men ingen af dem forløses, og det hele minder mere om en række stiløvelser end om en roman. [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 15-10-2010