hele kloden, men det er ikke så let at forstå dem. Forfatterne foreslår at se forandringerne på samme måde, som vi gennem historien har set imperier, der af forfatterne defineres som en universel, grænseoverskridende orden, som engang var alment accepteret, om end også hadet, af verdens befolkninger. Globaliseringen skal derfor ses som eet altomfattende globalt politisk system, der består af en række nationale og internationale institutioner forenet under én fane: den globaliserede kapitalisme. Den globale økonomi er blevet den nye imperialisme. Forfatterne viser hvorledes de transnationale selskabers magt og den øgede brug af postindustrielle former for produktion er med til at definere den ny-imperialistiske, globale orden.

Imperiet er en politisk bog med et historisk perspektiv, skrevet med en filosofisk tilgang. Den viser, at der er sket et radikalt skift i de koncepter, der former den filosofiske base for moderne politik; en base, der hviler på koncepter som suverænitet, nation og folk. Hardt og Negri forbinder denne filosofiske forvandling med kulturelle og økonomiske forandringer i det postmoderne samfund, og med nye former for racisme, nye identitetsbegreber og nye kommunikations- og kontrolnetværker.

New Left Review skrev: "Samarbejdet mellem den amerikanske litterære teoretiker og den italienske politiske fange har resulteret i et mærkeligt og yndefuldt værk med et sjældent fantasifuldt drive og med en intellektuel referencerigdom."

Efter udgivelsen i USA i 2000 var Imperiet udsolgt i New York i månedsvis, og den er af amerikanske akademikere blevet beskrevet som 'et kommunistisk manifest for det nye årtusinde.' Der refereres til Empire blandt politikere, intellektuelle og græsrødder. I USA er bogen udråbt til at være lige så betydningsfuld som Naomi Kleins No Logo.
Empire er foreløbig oversat til 10 sprog.