jegs personlighed og i parforholdets rollespil mellem et jeg og et du. Sidstnævnte kan læses som ´dialog-digte´ mellem en mand og en kvinde. Men de kommer ikke på talefod, fordi afstanden mellem dem er for stor.

Digtene i andet afsnit har en strammere form, og her er det lyriske jeg alene med sig selv og sin indbildning. Ensomheden som konsekvens og et vilkår for mennesket er et vigtigt element her.

Tredje afsnits digte tager så at sige udgangspunkt i det indbildte fx forskellige film, og derudfra prøver det lyriske jeg og digtenes du at nærme sig hinanden. Det lykkes ind imellem for dem at indgå i et møde.

Afsluttende kan man sige, at behandlingen af samlingens tema både er traditionel og moderne, idet der bliver trukket på en litterær tradition, men denne tradition bliver sat ind i en nutidig kontekst.