Siden teenagealderen har sygdommen været holdt i ave med medicin. Mathias hedder Dorthes tredje barn. Han er født med Føtal Valproat Syndrom - med misdannelser opstået under Dorthes graviditet som følge af epilepsimedicinen. Fra at være en relativt almindelig familie, skal Dorthe Christensen og hendes mand nu pludselig tage stilling til det at have et handicappet barn. De skal tage stilling til voldsomme operationer, til lægerne, og til det at være 'en sag' hos det offentlige. Det tærer på kræfterne og på ægteskabet. Og Dorthe undrer sig: Hvorfor har lægerne, ikke advaret hende om, at hendes medicin kunne give fosterskader? Nu starter Dorthes kamp for Mathias, for hvordan kan hun som mor leve med tanken om, at hun har gjort skade på sit eget barn? I bogen fortæller Dorthe stærkt, usentimentalt og medrivende om sin lange kamp imod epilepsiens spøgelser: Om fortielserne og tabuerne, og om de læger, der undlod at informere, skønt de kendte faren for fosterskader.