Individ i fællesskab

Individ i fællesskab

Forfattere: Christoffer Ugilt & Troels Ugilt (programmering)

Format: Hæftet

Sider: 48

ISBN: 9788793108332

Forlag: Antipyrine

Udgivet: 17. december 2015

Billigst
Blichfeldts Antikvariat / Bogtorvet
70,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Individ i fællesskab er bogen der vil udfordre titler som Året der gak, Svikmøllen ogBlæksprutten som julens store bestsellere og foretrukne mandelgaver. Med satirisk kybernetisk cutup-poesi fra offentlighedens magthavere (nyhedsmedierne) og deres enorme reservoir af floskler og forsimplet dramaturgi, vil Individ i fællesskab – umiddelbart efter mandlen er fundet – kunne frisætte hele juleselskabet fra den selvdisciplinerende monolog, som nyhedsstrømmen har plantet i os. 

Individ i fællesskab er skrevet af et computerprogram, som det seneste år har høstet overskrifter, der begynder med henholdsvis "jeg" og "vi" fra de danske nyhedsmedier. Disse overskrifter er samlet i to fortløbende tekster, der kan læses side om side. Programmet høster, og bogen fastholder disse tekster i et fællesskab, de ikke er skrevet til, løsrevet fra deres afsender – den trygge medieflade med dens blinkende annoncer. Alt sammen for at vi som læsere kan genlæse nyhedsstrømmen og ved selvsyn erfare, at vor civilisations primære blokering er af semantisk karakter, en parasit som invaderer og skader vores centrale nervesystem. 

I bogen kan læseren panorere hen over årets store og små begivenheder, genlæse overskrifterne fra den restløse nyhedsstrøm, som vi aktivt eller passivt modtager alle årets 365 dage. På "Vi"-siden kan man f.eks. læse den fortløbende diagnosticering af folket, om mysteriet MH370, om krige i Irak, Syrien, Palæstina, Ukraine, om levestandarden i Danmark anno 2014 og angsten for flygtninge.  På "Jeg"–siden (enkeltperson/individ) kan man læse om nyerklærede homoseksuelle, Lars Løkkes tøjkrise, Helles Thornings skattepapirer, SF's udmelding af regeringen, utallige kendisser, der indrømmer, at de ikke lever op til et givet ideal, depressioner, forbrugerisme, overgreb og kærlighed. Alvoren og fremskrivning af katastrofen præger "Vi"–siden og står i skærende kontrast til "Jeg"–sidens dramaturgi, der kører på indignation og sensation.

Bogen er skrevet af den debuterende forfatter Christoffer Ugilt, en af vor tids konceptuelle kosmonauter, der er steget ud af elfenbenstårnet og ind i kontroltårnet, hvor han har udtænkt rammerne for programmet Individ i fællesskab, som datalog Troels Ugilt efterfølgende har programmeret. 

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Individ i fællesskab" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

WA

Weekendavisen

Fremragende anmeldelse af Lars Bukdahl23. januar 2015

Imponerende, hvor dynamisk og tankevækkende og brandsjovt et værk, man kan få ud af ikke at skrive et ord selv

Ikke online
P

Politiken

Anmeldt af Mikkel Krause Frantzen
18. januar 2015

Efter at den lange latter har lagt sig, stopper man op og tænker: Hvad fanden er det for en verden, vi lever i?

NJ

Nordjyske

Anmeldt af Christian Stokbro Karlsen
15. januar 2015

Hvis man skal nyde Ugilts digtsamling, så skal man gøre det ud fra det rette perspektiv. Der er nemlig ikke et eneste ord, der er skrevet af Ugilt selv

Ikke online

7 bøger der minder om "Individ i fællesskab"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Individ i fællesskab" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Barbaricum af Nichlas Jacobsen
En fortælling om individets forsøg på at navigere i samfundets paradeforestillinger, hvilket spejler den satiriske leg med de floskler, vi møder i det offentlige rum.
Barbaricum
af Nichlas Jacobsen
Personer af Jess Ørnsbo
Et skarpt og humoristisk opgør med samtiden, der udstiller det moderne menneskes hverdag og samfundets mange absurditeter med stor sproglig energi og bid.
Personer
af Jess Ørnsbo
Unævnelighedernes lille ordbog af Carsten Graff
Denne bog udfordrer vores brug af sprog og de floskler, vi omgiver os med, på en måde der vækker både eftertanke og smil hos den kritiske læser.
Bæltestedet 19-11-2013 af Jan Elhøj
Her dyrkes det absurde og det hverdagslige med en energi, der minder om lysten til at bryde fri fra den ensidige nyhedsstrøm og finde smilet frem.
Utiltalende mennesker i København af Rehné Christensen
En moderne satire, der med bidende præcision kigger bag facaden på storbyens indbyggere og de roller, vi alle forventes at spille i det sociale rum.
De forgjorte komedianter af Hans-Henning Jacobsen
Hvis du sætter pris på skarp samfundskritik leveret med humoristisk vid, vil denne bogs skæve blik på tidens tendenser føles som et befriende og friskt pust.
De forgjorte komedianter
af Hans-Henning Jacobsen